Kursustilbud til borgere med ADHD/ADD eller lignende
Syddjurs Kommune vil gerne invitere dig til en introduktionssamtale om et nyt kursusforløb som Kommunen vil tilbyde borgere som bor i Syddjurs Kommune.
Kort om Forløbet
Undervisningsprogrammet R&R2 er udviklet til at give unge og voksne med ADHD eller lignende problematikker nye tænkemåder, strategier og handlemønstre, så de bedre kan håndtere deres udfordringer i dagligdagen, i sociale sammenhænge, på job og i uddannelse.
Forløbet har i en dansk undersøgelse vist, at programmet har en målbar og betydelig effekt for de deltagere der gennemfører forløbet.
Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, kan du finde evalueringsrapport på Socialstyrelsens hjemmeside.
Til samtalen vil vi interviewe dig og lave en kort test, der skal vise om du er i målgruppen for kurset. Er det tilfældet vil vi fortælle meget mere om forløbet, hvor det vil foregå, tidspunkt osv.
Kurset er opdelt i sessioner, hvor der bliver arbejdet med:
- Hvordan du kan styrke din hukommelse og koncentration
- Om kompetente tanker, følelser og handlinger
- At håndtere tanker og følelser som angst og vrede
- Hvordan du kan kontrollere impulser
- At være bevidst om egne tanker og følelser
- At være bevidst om andres tanker og følelser, og deres synsvinkel
- At identificere problemer og finde løsninger, herunder scanne efter information
- At overveje konsekvenser
- Konflikthåndtering
- Konstruktiv planlægning og at træffe valg.
Forløbet strækker sig over 15 sessioner, med én session pr. uge, der varer 2 timer inkl. pause.
Kontakt og tilmelding
Tina mail: tbba@syddjurs.dk – Mobil: 21431762
Anders mail: angh@syddjurs.dk – Mobil: 21432491
Kurset foregår her:
Midtpunktets lokaler i Byens Hus, Hovedgaden 75B, Rønde.