3.1. Voksenansvar for anbragte børn og unge

Pr. 1. januar 2017 træder en ny lov om voksenansvar for anbragte børn og unge i kraft (lov nr. 1707 af 20. december 2017). Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed.

Ansvaret for at varetage den daglige omsorg for barnet eller den unge, overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstedet, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. 

Som led i varetagelsen af den omsorg, kan plejefamilien og personalet foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.

De generelle principper for magtanvendelse findes i lovens kapitel 3 og lyder – i lighed med magtanvendelse overfor voksne bl.a. på, 

• at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats,
• at plejefamilien eller personalet skal afsøge alle muligheder for at opnår barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning,
• at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået,
• at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, som omstændighederne tillader og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet.