Pårørendegruppe

Kunne du have brug for at møde ligesindede?

”Du ved ikke, hvordan det er, før du selv har prøvet det.” 


Mange pårørende synes, at det kan være svært at tale om sygdom og de svære følelser overfor mennesker, som ikke kender til pårørenderollen. Derudover kan sygdommen også være med til at isolere dig og jer som familie eller som par. Social kontakt og aktiviteter udenfor hjemmet er muligvis også blevet sværere at deltage i, og de sociale krav er besværlige at leve op til.


Pårørendegruppen er for dig som er nærmeste pårørende, og som kunne have brug for sparring, og for ikke at være alene omkring tanker og følelser. 


I pårørendegruppen er der mulighed for at dele erfaringer og få nye perspektiver på din situation. Mødegangene vil bestå oplæg om temaer, som er relateret til at være pårørende, og der vil også være plads til at tale om din aktuelle situation. 


Pårørendegruppen er et fortroligt rum, hvor samtaleindholdet ikke deles med andre. Der er plads og lov til at dele det svære, det lette, det sorgfyldte, glæderne og de frustrationer som du står med. Der er plads til bare at være dig og her er du den vigtigste. 


Vi mødes 2 timer hver uge i en lukket gruppe, henover 7 uger. 


Gruppen henvender sig til alle pårørende uanset diagnose. Vi fokuserer på dig som pårørende, hvorfor diagnosen ikke er afgørende.
 

Næste møde i pårørendegruppen er: 

Der opstartes en ny pårørendegruppe, når der er nok til at samle en gruppe. Det forventes at et nyt hold samles i efteråret og vil foregå på en af kommunens matrikler afhængig af deltagernes geografiske placering.

Kontakt pårørendevejlederen for uforpligtende information eller tilmelding

Pårørendevejleder Mette Schramm Pedersen
Email: mesp@syddjurs.dk
Tlf.: 30 45 29 64 

 

 

Opdateret: 26-08-2021 11:13

Kontakt