Åbningsdage og lukkedage for daginstitutioner

Åbningsdage og lukkedage for daginstitutionerne

Regler for åbningsdage i kommunale og private institutioner i Syddjurs Kommune

Både de kommunale og private institutioner skal sikre pasning på alle normale hverdage. Hvis der grundet få børn holdes lukkedage skal institutionerne sikre sampasning med en eller flere andre institutioner. Sampasning aftales decentralt mellem institutionerne fra gang til gang.

Lukkedage – fastsættelse af kriterier

Syddjurs Kommune har ingen løsrevne lukkedage afsat til forskellige formål. Ved perioder med lavt fremmøde laver institutionerne dog sampasning af økonomiske grunde, det er disse dage der kaldes ”lukkedage”. Det er institutionerne der selv aftaler lukkedage efter nedenstående kriterier og sikre aftale om sampasning. Dette planlægges normalt i god tid. 

Der er vedtaget følgende kriterier i Syddjurs Kommune for lavt fremmøde i daginstitutioner:

  • I dagtilbud med mere end 50 børn skal fremmødet være mindre end 25 % af de indskrevne børn, for at der er tale om lavt fremmøde.
  • I dagtilbud med mindre end 50 børn skal fremmødet være mindre end 10 børn for at der tale om lavt fremmøde.

Dage der ikke tilbydes pasning

Alle institutioner er lukkede på følgende dage (disse tæller ikke med som lukkedage):

  • Lørdage og søndage
  • Helligdage (Skærtorsdag, Langfredag, 2.påskedag, Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2.pinsedag, Juledag og 2.juledag). Fredag efter Kristi himmelfartsdag er normal åbningsdag.
  • Desuden lukket 1.januar, Grundlovsdag og 24.december. 31.december er en normal åbningsdag, hvis ikke den falder på en lørdag eller søndag. Der kan dog være kortere åbningstid.
BilagStørrelse
sampasning 2021.pdf29.2 KB
Opdateret: 02-03-2021 10:57

Kontakt