Løgfrø
Kendetegn
Løgfrø, der kan kendes fra andre padder på den lodrette pupil, er en af de mest sjældne padder i Danmark. Haletudserne er kæmpestore, op til 15 cm, og står ofte frit fremme i overfladen og solbader.
Levested, forekomst og spredning
Den kræver ynglevandhuller uden fisk, med god solindstråling og rent vand. Den har førhen været meget almindelig, men er i dag sjælden. I Syddjurs Kommune findes den især udbredt syd for Feldballe og omkring Nimtofte. Bestanden ved Nimtofte er en af de bedste i Nordeuropa, og er derfor særligt vigtig at passe på.
Derudover er der spredte restbestande ved Øer, på Dejret Øhoved, ved Krakær og ved Lyngsbæk. Den spreder sig ekstremt dårligt rundt i landskabet, og den er derfor sårbar overfor at uddø lokalt, da den kun dårligt kan genindvandre.
Etablering og genetablering af vandhuller
Århus Amt og Syddjurs Kommune har flere steder lavet nye vandhuller og oprenset gamle vandhuller for at sikre bestandene.
Biologi
Løgfrøen er meget diskret, da den lever nedgravet om dagen og kun er fremme på mørke nætter. Når den kvækker i april-maj, ligger den nede i vandet, eventuelt på bunden, og kvækker ganske svagt, så den næsten ikke kan høres.
Lyt til løgfrøens stemme her. Optagelsen er lavet med undervandmikrofon. Med det blotte øre er lyden et meget svagere og blødere "hlok-hlok-hlok".
Læs mere om løgfrøens forekomst på Norddjursland i rapporterne fra Århus Amt fra 1992 og 1995.