Sprogvurdering

Som opfølgning på sprogvurderingerne foretaget i dagtilbud og for at belyse børnenes sproglige og fonologiske færdigheder ved skolestart foretages en sproglig vurdering via en gruppetest af alle børn i starten af 0. klasse med sprogvurderingsmaterialet, Sprogvurdering 3-6 udarbejdet af Børne- og Socialministeriet (2017).

Sprogvurderingen er lovbestemt og skal danne grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og evt. særlige tiltag i forhold til enkelte børn.

Sprogvurderingen foretages i starten af skoleåret (august/september) således, at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger med udgangspunkt i princippet om undervisningsdifferentiering.

Resultatet fra sprogvurderingen formidles mundtligt ved en skole-hjemsamtale og indgår i elevplanen for børnene i 0 klasse.

Formålet med sprogvurderingen er følgende:

• At styrke overgangen mellem dagtilbud og skole
• At styrke den tidlige indsats
• At styrke den sproglige udvikling som grundlag for læseudviklingen
• At styrke den tidlige læseudvikling som grundlag for tilegnelse af viden
• At styrke fagligheden i folkeskolen

Formålet med sprogvurderingen i 0. klasse er at give undervisere i 0. klasse et målrettet værktøj til vurdering af det enkelte barns sproglige ressourcer og udfordringer for på den baggrund at kunne iværksætte målrettede og systematiske pædagogiske indsatser målrettet barnets sprogudvikling.

Værktøjerne i Rambøll Sprog bruges i forbindelse med sprogvurderingen, og børnene laver sprogvurderingen elektronisk på iPad. Undervisere i 0. klasse samt skolens læsevejleder har adgang til sprogvurderinger lavet i dagtilbud, hvis forældrene har givet samtykke dertil, da resultatrapporterne fra dagtilbud følger barnet via den elektroniske portal i Rambøll Sprog.

For at styrke overgangen mellem dagtilbud og skole indgår sprogvurderingen som en naturlig del af overleveringen fra dagtilbud til tidlig SFO og 0. klasse. På den måde kan der følges op på den sprogstimulerende indsats, der er igangsat i dagtilbud. Sproglig opmærksomhed og sproglige indsatser kan fx. omhandle: dialogisk læsning, arbejdet med ordforråd og sprogkendskab, arbejdet med fonologisk opmærksomhed, rim og remser, sproglege og børneskrivning.

Det er den enkelte skoles SFO i samarbejde med skolens læsevejleder og ledelse, der beskriver og iværksætter den sprogstimulerende indsats i tidlig SFO.

Sprogvurdering 3-6

Sprogvurdering 3-6 er udviklet af Børne- og Socialministeriet og er en videreudvikling af to tidligere versioner, der er udviklet til brug for national sprogvurdering i dagtilbud og 0. klasse.

Sprogvurderingsmaterialet gør det muligt at vurdere de dansksproglige kompetencer hos et - og flersprogede børn mellem 2,10 år og 6,9 år samt hos børn i 0. klasse. Sprogvurderingen er normrefererende, idet det enkelte barns resultat sammenlignes med resultatet fra andre børn på samme alder.

Sprogvurderingsmaterialet i 0. klasse kan anvendes inden for følgende aldersgrupper:

• Klassetest (børn mellem 5,9 år til 6,9 år)
• Individuel test til (børn mellem 5,9 år til 6,9 år)

Sprogvurderingsmaterialet er ét sammenhængende materiale, som giver mulighed for at følge barnets sproglige udvikling inden for de samme sproglige områder. Materialet er tilpasset barnets alder således, at enkelte deltests anvendes på forskellige alderstrin.

Sprogvurdering 3-6 vurderer barnets talesproglige og før-skriftlige færdigheder, som er vigtige for barnets sproglige udvikling, trivsel og læring i dagtilbud og skole. De sproglige dimensioner, der vurderes er relateret til barnets senere afkodningsfærdigheder og læseforståelse.

I sprogvurderingens gruppetest for 0. klasse vurderes følgende områder:

• Rim
• Sprogforståelse
• Bogstavkendskab
• Forlyd

I sprogvurderingens individuelle test for 0. klasse vurderes følgende områder:

• Sprogforståelse
• Ordforråd
• Rim
• Opmærksomhed på skrift
• Bogstavkendskab
• Opdeling af ord

Efter gennemførelsen af Sprogvurdering 3-6 udarbejder testsystemet en profil af det enkelte barns sproglige kompetencer og sproglige udfordringer sammenlignet med andre børn på samme alder. Barnet kan blive placeret i en indsatsgruppe med hensyn til talesproglige færdigheder og i en anden indsatsgruppe med hensyn til før-skriftlige færdigheder.

Det elektroniske testsytem udarbejder en resultatrapport for det enkelte barn. Samtidig udarbejdes der resultatrapporter på klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau.

På baggrund af barnets score i sprogvurderingen placeres barnet i én af følgende tre indsatsgrupper:

1. Generel indsats
Børn, som har et alderssvarende sprog, og som har behov for generel sprogstimulering i skole og hjem. I denne gruppe placeres de 85 % af børnene, som har den højeste score.

2. Fokuseret indsats

Børn, hvis sprog ikke er helt alderssvarende, og som derfor har behov for målrettet sprogstimulering i skole og hjem. PPR kan inddrages. I denne gruppe placeres de 5-15 % af børnene, som har den næstlaveste score.

3. Særlig indsats
Børn, hvis sprog ikke er alderssvarende, og som derfor har behov for målrettet sprogstimulering og/eller specialpædagogisk bistand. Hvis et barns sprogvurderingsresultat placerer sig i indsatsgruppen særlig indsats, skal PPR kontaktes. I denne gruppe placeres de 5% af børnene, som har den laveste samlede score i sammenligning med normgruppen.

I tvivlstilfælde kan tale-hørekonsulenterne i PPR samt læsekonsulenten kontaktes i forhold til vejledning.

I 0. klasse gennemfører alle børn en klasse/gruppetest, mens elever, hvis resultater i klassetesten placerer sig i indsatsgrupperne fokuseret eller særlig indsats, ligeledes gennemfører en individuel sprogvurdering. Klasse/gruppetesten i 0. klasse gennemføres af underviseren i 0. klasse evt. i samarbejde med læsevejlederen, mens den individuelle test foretages af en medarbejder med læsefaglig baggrund fx. læsevejlederen.

Det anbefales at teste en mindre gruppe elever ad gangen (ca. 8 - 10 børn), og at børnene testes i én delprøve ad gangen. Tidsforbruget i forhold til gruppetesten vil være ca. 3x15 minutter pr. gruppe, mens tidsforbruget i forhold til de individuelle test er ca. 45 min. pr. barn.

Flersprogede elever

Det er vigtigt at understrege, at sprogvurderingen vurderer barnets dansksproglige kompetencer. Sprogvurderingen kræver derfor basale dansksproglige kompetencer, som barnet typisk vil have erhvervet sig efter 6-12 måneder i Danmark. Sprogvurdering af flersprogede børn kan derfor typisk finde sted efter, at barnet har været i Danmark i en dansk institution eller skole i 6-12 måneder.

Sprogvurderingen af flersprogede børn foregår på samme måde som hos etsprogede børn. Placeres et to- eller flersproget barn i fokuseret eller særlig indsats inden for en eller begge sproglige dimensioner (hhv. talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder), skal forældrene udfylde et skema med 10 spørgsmål om barnets anvendelse af modersmålet. Dette for at afdække, om barnet også er udfordret på modersmålet eller blot forsinket i tilegnelsen af dansk.

Hvis der svares ”ja” på mere end tre af spørgsmålene, kan det være tegn på, at barnet har sproglige vanskeligheder på modersmålet og derfor bør sprogudredes nærmere. Hvis der svares ”ja” på et eller to af spørgsmålene, og det vurderes, at der i øvrigt ikke er tegn på generelle sproglige vanskeligheder, bør sprogvurderingen gentages efter 6 måneder. De 10 spørgsmål indgår ikke i udregningen af resultatet af sprogvurderingen, men kan anvendes til at nuancere sprogvurderingsresultatet.

Børn, der flytter til Syddjurs kommune og starter i 0. klasse uden danskkundskaber skal sprogvurderes efter ca. 6 måneder og senest inden udgangen af 0. kl.

Hvis der er behov for supplerende sprogudredning af flersprogede børn kan dette ske med materialerne Vis hvad du kan eller Hele vejen rundt, som er udgivet af Undervisningsministeriet. Udredningen laves af skolens dansk som andetsprogs-vejleder/ koordinator.

Opfølgning på Sprogvurdering 3-6

I inspirationsmaterialet, der knytter sig til sprogvurderingen, findes der konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde målrettet med at understøtte de områder, hvor den sproglige profil viser, at barnet har behov for en særlig tilrettelagt indsats. Materialet, der er udarbejdet af tale- og sprogkonsulent Ulla Flye Andersen, giver ligeledes anvisninger på, hvorledes forældrene kan inddrages.

Det anbefales, at skolens læsevejleder sammen med underviseren i 0. kl. og i samarbejde med skolens ledelse gennemgår de enkelte børns sproglige profiler i forhold til at vurdere barnets behov for opfølgende sprogstimulerende indsatser. Ved behov kan læsekonsulent samt tale- hørekonsulent i PPR inviteres til et opfølgende møde. Indsatserne kan bestå af en bred vifte af foranstaltninger fx:

• Ekstra fokus på det enkelte barn i dagligdagen i forhold til barnets fysiske placering i klassen, kontakten til barnet, barnets legerelationer samt opmærksomhed på barnets aktive ordforrådstilegnelse og kommunikative strategier.
• Ekstra fokus på barnets ordforrådstilegnelse, sproglige kompetencer og kommunikative strategier i SFO.
• Inddragelse af forældre i forhold til at skabe positiv opmærksomhed på, hvordan forældrene kan støtte barnets aktive ordforrådstilegnelse og sprogforståelse fx. gennem samtale, sange, rim og remser og dialogisk læsning, hvilket tillige kan styrke barnets kommunikative kompetencer og lydlige opmærksomhed.
• Holddeling med sprogstimulerende værksteder.
• Supplerende undervisning med inddragelse af læsevejlederen eller andre ressourcepersoner.

Endelig anbefales det i samarbejde med skolens læsevejleder at invitere “nye” forældre til et informerende møde i starten af skoleåret. På mødet kan der blandt andet orienteres om sprogvurderingen, hvorledes skolen arbejder med sprog- og læseudvikling samt, hvordan forældrene kan støtte barnets sproglige og læsefaglige kompetencer.