Læsning og skriftsprog

Læsebegrebet

I et moderne videnssamfund er læsning en forudsætning for at tilegne sig viden og deltage i samfundet. At have funktionelle læsekompetencer vil sige at kunne forstå, anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, således at man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet, jf. PISA 2015 En sammenfatning af Vibeke Tornhøj Christensen (red.).

Læsning er en meningssøgende sprogligt baseret aktivitet, der involverer afkodning og forståelse. Afkodning er at identificere de ord, der står i teksten, og forståelse indebærer at forstå tekstens ord og forbinde ordene med den viden, læseren har i forvejen.

”At læse er at genskabe betydningsindholdet i en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne.” (Elbro, 2007)

Læseformlen, læsning = afkodning x forståelse er et forsøg på at beskrive læsning. Formel indfanger det væsentlige forhold ved læsning, at det er muligt at afkode/aflæse en tekst uden at forstå den. Det er fx muligt at læse en tekst på et alfabetisk sprog, man ikke mestrer uden at forstå den. Omvendt er det muligt at forstå en tekst, der oplæses uden selv at afkode/ aflæse den.

Læsning forudsætter ud fra en sådan forståelse begge faktorer. Det er således væsentligt, at arbejde med begge komponenter af læsning - afkodning så vel som forståelse.

Formålet med at læse er således at forstå en tekst for at få oplevelser og/eller for at tilegne sig viden.

Faser i læseudviklingen

Et barns læseudvikling gennemløber typisk tre faser - den logografiske læsning, hvor barnet genkender enkelte ord ud fra visuelle kendetegn eller kendte “ordbilleder”, den alfabetiske læsning, hvor bogstavernes lyde er i fokus og den ortografiske fase, hvor læsningen flyder hurtigere, og der er overskud til at forhold sig til tekstens indhold.

Logografisk fase

Omdrejningspunktet i den logografiske læsefase er, at barnet gennem leg med sproget udvikler en sproglig opmærksomhed som fundament for læseudviklingen.

At arbejde med forskellige aktiviteter med skriftsproget understøtter de senere faser i læseudvikling.

Indsatsen i forhold til sprog og læsning for de 3 – 5-årige omhandler sprogtilegnelse; ordforråd, sætningsopbygning, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, anvendelse af tal og bogstaver samt inddragelse af it og andre medier.

Udgangspunktet er at udvikle følgende kompetencer hos barnet:

• Opmærksom på bøger.
• Interesse for oplæsning.
• At kunne efterligne oplæsning.
• At kunne efterligne skrift.
• At kunne gætte ud fra illustrationer.
• At kunne gætte ud fra tekstens indhold/ semantik (ordenes betydning).
• At kunne gætte ud fra tekstens sætningsopbygning/syntaks.
• At kunne gætte ud fra visuelle kendetegn ved ord.
• At kunne gætte ud fra første lyd i et ord.
• At kunne finde frem til første lyd i et ord.
• At kunne finde frem til sidste lyd i et ord.

Følgende pædagogiske tiltag stimulerer den logografiske fase:

• Højtlæsning.
• Dialogisk læsning - fokus på ordforråd og meddigtning.
• Historiefortælling.
• Brug af pegebøger som udgangspunkt for en samtale.
• Brug af billedbøger med gode illustrationer.
• Lade barnet have adgang til et bredt udvalg af bøger fx. billedbøger, tegneserier, ugeblade mm.
• Lade barnet have adgang til letlæsningsbøger.
• Besøg på det lokale bibliotek.
• Stimulering af barnets fantasi gennem spørgsmål til den oplæste bog, meddigtning og brug af konkrete effekter.
• Stimulering af omverdensforståelse gennem udflugter med efterfølgende emnearbejde via samtaler, udstillinger og billeder.
• Legelæsning for andre børn.
• Legeskrivning/ skriblerier.
• Genfortælling af læste historier.
• Træning af læseretning - fingeren følger teksten.
• Fokus på bogstaver, så der gradvist opstår sikkerhed i forhold til form, navn og lyd - herunder træning af visuelle og auditive kendetegn ved bogstaverne fx. gennem brug af bogstavhus, skrivehus og håndfonemer.
• At arbejde med sproglig opmærksomhed på sætnings-, ord- og stavelsesniveau fx. ved at skelne ord i en sætning, opbygge sætninger, høre rim og selv rime og danne sammensatte ord.
• At arbejde med spil, sange, rytme, bevægelseslege, rim og remser.
• Børnestavning.
• At arbejde med udtaledistinkthed/tydelig udtale.
• Bevidsthed omkring at udvikle barnets ordforråd.
• Fokus på udvikling af det produktive og receptive sprog, hvilket styrker læseforståelse.

Den alfabetiske fase

I den alfabetiske fase er omdrejningspunktet at forstå den alfabetiske kode det vil sige, at der til hvert bogstav svarer en lyd. Her lærer eleverne at knække læsekoden og fokus er på den fonologiske strategi - lyderingsstrategien.

Udgangspunktet er at udvikle følgende kompetencer hos eleven:

• Læsning af lydrette ord ved at lydere og stavelsesdele ordene.
• Opmærksomhed på bogstavrækkefølgen.
• Afkodning af grafem (bogstavtegn) /fonem (bogstavlyd).
• Genkendelse af de mest almindelige ikke-lydrette ord (120 mest almindelige ord).
• Opdeling af ord i stavelser.
• Læsning og forståelse af enkle tekster.
• At kunne referere enkle tekster.

Følgende pædagogiske tiltag stimulerer den alfabetiske fase:

• Træning af et funktionelt bogstavkendskab gennem et målrettet arbejde med grafem- og fonem-forbindelser (dvs. forbindelsen mellem bogstavtegn og bogstavlyd).
• At arbejde med fonologisk opmærksomhed ved at genkende, sammenligne, isolere og fjerne stavelser og bogstavlyde først, sidst og midt i ord.
• Læsning af bøger med lydrette ord, hyppige ord og mange gentagelser.
• Læsning og træning af de 120 mest almindelige ord.
• Fokus på lydrækkefølge i ord som med/ dem, den/ ned.
• At arbejde med et bredt udvalg af afkodningsstrategier.
• At arbejde med stavelser og stavelsesdeling i forhold til læsning og skrivning.
• At arbejde med pusle-historier, opklipning af sætninger i ord og stavelser.
• Gentaget læsning.
• Daglig læsetræning med fokus på afkodning - højtlæsning.
• Læsning med læsemakker.
• Skrivning af udvalgte teksttyper.
• At arbejde med børnestavning.
• Adgang til et alsidigt udvalg af letlæselige bøger.

Den ortografiske fase

I den ortografiske fase handler det om at lære flere afkodningsstrategier, at konsolidere sin læsning og at udvikle korrekt og hurtig læsning.

Den gode funktionelle læser er karakteriseret ved at læse både på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne og at anvende fleksible læseforståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. For at alle elever kan nå hertil, er det nødvendigt, at der fortsat anvendes meget tid på læsning. Eleven skal læse meget og i mange forskellige sammenhænge for herigennem at lære at læse et varieret udbud af teksttyper og genrer.

Udgangspunktet er at udvikle følgende kompetencer hos eleven:

• At kunne afkode og stave længere vanskeligere ord.
• At kunne genkende morfemer (ords mindste betydningsbærende dele) under læsning.
• At opnå en øget læsehastighed afpasset tekstens sværhedsgrad og læseformålet.
• At kunne læse og forstå fag- og skønlitterære tekster målrettet aldersgruppen.
• At kunne bruge læsning til læring og oplevelse.

Følgende pædagogiske tiltag stimulerer den ortografiske fase:

• Præcisionslæsning for at læse mere sikkert og præcist.
• Makkerlæsning og gentaget læsning.
• Morfologisk viden og arbejde med morfemer, hvilket vil sige ords mindste betydningsbærende dele.
• At lære at læse strategisk alt efter læseformålet.
• At arbejde med nøgleord i tekster.
• At arbejde med læseforståelsesstrategier for at skabe refleksiv læsning.
• Træning af læsehastighed - herunder parate ordbilleder.
• At arbejde med faglig læsning med fokus på teksttyper og læseformål.
• Informationssøgning i tekster.
• At arbejde med læseteknikker som skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl.
• Oplæsning - både elevens og lærerens oplæsning.
• Bevidsthed om udbytte af det læste.
• Jævnlige fremlæggelser med tydelige krav.
• Jævnlig skrivning af tekster med tydelig krav.