Valgmuligheder i Tandplejen

Blanketter/Selvbetjening: 

Den kommunale børne- og ungdomstandpleje er et tilbud fra Syddjurs Kommune. Det er byrådet, der bestemmer serviceniveauet. Du kan vælge mellem forskellige ordninger.

Husk – at hvis du vælger kommunens hovedordning fra, gælder valget for hele tandplejetilbuddet, også tandregulering.

 

Hvis du vælger tandpleje på kommunens klinikker i det distrikt, hvor du bor

- skal du ikke foretage dig noget - dit barn bliver automatisk indkaldt og tandplejen er gratis for dig.

 

Hvis du vælger tandpleje på en af de andre klinikker i Syddjurs Kommune

- vil vi bede dig give os besked om at flytte dit barn til den klinik eller den tandlæge, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.
Dit barn bliver derefter automatisk indkaldt til tandpleje på den nye klinik og tandplejen er gratis for dig.

 

Hvis du vælger tandpleje på en anden kommunes klinikker

- vil vi bede dig give os besked herom. Tandplejen er gratis for dig. Du skal være opmærksom på at andre kommuner har ret til at sige nej til at behandle dit barn, hvis de ikke har kapacitet hertil. Du skal derfor spørge på den kommunale klinik, hvor du ønsker dit barn behandlet, om det kan lade sig gøre.

 

Hvis du vælger tandpleje hos en privat praktiserende tandlæge

- skal du selv betale 35 % af regningen, hvis dit barn er under 16 år. 

- er det gratis, hvis dit barn er 16 eller 17 år.

 

Husk ved valg af privat praktiserende tandlæge

Det er vigtigt, at du giver Tandplejen besked, inden dit barn starter hos den nye tandlæge. Benyt formularen i selvbetjeningsboksen øverst eller kontakt din kommunale klinik.

Tilskud fra Syddjurs kommune kan først opnås, når tandlægeskift er aftalt med den privatpraktiserende tandlæge.

Igangværende behandling skal være afsluttet. Dette gælder også, hvis du ønsker at vende tilbage til Tandplejen i Syddjurs Kommune igen.

Større behandlinger skal først godkendes af Syddjurs kommune. Kontakt distriktslederne herom.

Rønde: Ida Jørgensen, idaj@syddjurs.dk

Ebeltoft og Hornslet: Karen Thagaard, kat@syddjurs.dk

 

 

 

 

Opdateret: 03-07-2020 17:14

Kontakt