Om Frivillig Fredag 

Frivilligrådet i Syddjurs Kommune hylder frivilligheden med den årlige Frivillig Fredag den 24. september kl. 18-22 i Kolind+. 

Foreninger og frivillige inviteres til gratis fællesspisning af en lækker menu serveret af Madspildspensionatet/Foreningen Madspildsaktivisme For Alle. Dertil serveres én gratis øl, vand eller vin. 

Efter middagen er der musikalsk underholdning med HitOrkestret. 

HitOrkestret lægger ud med sit spektakulære 60’er-show, hvor man blandt andet møder Elvis fra Randers, De Fire Fantastiske Fyre fra Liverpool, Brenda Lee På En Prik, Mexicanerpigen Rosita og The Monkeys. Orkestret kommer til at spille en perlerække af hits, blandt andet That´s Allright Mama, I´m a Beliver, It´s My Party og All My Loving. 

Efter kaffe og kage fortsætter HitOrkestret med populære hits fra 70´erne og frem til i dag, inklusive 80'ernes og 90'ernes ørehængere med danske og udenlandske kunstnere. 

Der bliver mulighed for en dans, når det rutinerede og velspillende partyband med over 1.000 jobs på bagen spiller op. 

Der er plads til 200 spisende og yderligere 100 efter middagen. Tilmelding er først til mølle! Medbring coronapas. 

Tilmelding: www.go-syddjurs.dk 
Tid og sted: Fredag den 24. september kl. 18-22 i Kolind+, Bugtrupvej, 8560 Kolind 
Program: 
18.00-19.15 Spisning 
19.15-20.15 HitOrkestret 
20.15-21.00 Kaffe og kage 
21.00-22.00 HitOrkestret 

Frivillig fredag er en national frivillighedsdag som hvert år bliver afholdt den sidste fredag i september. Dagen er en markering og anerkendelse af frivilligheden, hvor den blomstrer gennem de mange særlige aktiviteter der laves overalt i landet. Formålet med dagen er at hylde det store stykke arbejde de frivillige yder, synliggøre det frivillige arbejde samt give borgere muligheden for at være frivillig for en dag. 

frivilligsyddjurs.dk kan du læse nærmere om fejringen af dette års Frivillig Fredag i Syddjurs Kommune.

Opdateret: 18-08-2021 14:09

Kontakt