Syddjurs fastholder sin placering i Dansk Industris erhvervsklimamåling

 

Den årlige måling fra Dansk Industri, af det lokale erhvervsklima i landets kommuner, viser, at Syddjurs Kommune fastholder den store fremgang fra sidste år og lander på en placering som nr. 48. Hurtig sagsbehandling, som stadig ligger et godt stykke over middel, samt en forbedret udbudsproces, trækker op.

Dansk Industri har netop udgivet deres årlige måling af danske kommuners erhvervsvenlighed. Målingen er baseret på officielle data og spørgsmål til virksomheder i kommunen, og viser, at Syddjurs Kommune får en samlet placering som nr. 48. Sidste år tog kommunen et tigerspring op ad listen og landede som nr.42. Årets måling viser, at Syddjurs har formået at fastholde springet.

Fastholdelsen af placeringen skyldes især den hurtige sagsbehandlingstid, og særligt på miljøsager. Samtidig er der en stigende tilfredshed med udbudsprocesserne og brugen af private leverandører. Noget, der trækker ned, er vurderingen af information og dialog med kommunen.

Borgmester Ole Bollesen udtaler:

Jeg er meget tilfreds med, at vi bevarer vores position og fastholder fremgangen fra 2019. Dette år har været et specielt år grundet økonomisk opbremsning og organisatoriske omstillinger. Corona har også gjort, at vi har aflyst en lang række politiske møder ude på virksomhederne, hvilket selvfølgelig gør, at dialogen ikke har være helt som den plejer. Derfor er jeg også glad for, at virksomhederne honorerer det arbejde vi har gjort for at nedbringe sagsbehandlingstiden særligt på miljøsager. På trods af at vi p.t. oplever et stort boom at byggesager, så vi arbejder også hårdt på at nedbringe sagsbehandlingstiderne på disse. En anden ting jeg er glad for er, at virksomhederne er mere tilfredse med vores udbudsproces og brug af private leverandører. Det er noget vi har gjort en stor indsats for at forbedre.

Desuden kan følgende resultater fremhæves:

  • Tilfredsheden med kommunale erhvervsskatter og -afgifter er steget, og Syddjurs Kommune indtager nu en 13. plads på denne parameter.
  • Tilfredsheden med Syddjurs Kommunes indsats for at tage hensyn til erhvervslivet i planlægningen er steget, og det samme gælder kommunens indsats for at sikre adgang til bredbånd og god mobildækning

Undersøgelsen er baseret på svar fra 69 virksomheder i Syddjurs Kommune inden for Dansk Industris brancher. De 69 virksomheder repræsenterer 1307 arbejdspladser.

Se de samlede resultater her:

Opdateret: 02-12-2020 08:29
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt